Overtænker du? Så pas på, du ikke også over-taler!

Hvis du har OCD, kender du måske til begrebet “rumination”: at man tænker og tænker og tænker over det samme igen og igen, på nye måder, i cirkler, i nedadgående spiraler, og bare ikke kan give slip. Man tager ligesom en eller anden problematik, man har i hovedet, og holder den frem foran sig, endevender den og eksaminerer den på kryds og tværs – og når man er færdig, starter man forfra. For man er panisk ræd for at overse noget.

Det kaldes også overtænkning.

Var det nu også berettiget, at jeg blev vred på min kollega? Var det tarveligt af mig at takke nej til familiejulefrokosten i år? Har jeg gjort min veninde ked af det? Trådt min bedste ven over fødderne? Burde jeg ringe og sige undskyld til min mor?

Og de meget typiske OCD-tanker: Når nu jeg kunne få den og den tanke, betyder det så, at jeg er ved at blive skizofren/pædofil/ond? Kunne jeg finde på at forårsage et trafikuheld med vilje? Hvordan sikrer jeg, at det ikke sker?

Vi kan bruge utroligt meget tid på at gruble over vores tanker. Det er til en vis grad normalt. Men for os med OCD bliver det meget let til mentale ritualer, vi tvinger os selv til at udføre. Vi SKAL tænke længe nok, ellers kan vi ikke være sikre på, at vi er nået frem til den korrekte konklusion. Det er fuldstændig ligesom dørhåndtaget, når vi går hjemmefra. Vi kan stå og flå i det i timevis og stadig ikke være helt overbeviste om, at døren er forsvarligt lukket.

Når vi grubler over et problem, kan vi finde på at dele vores tanker om problemet med andre mennesker. Det virker umiddelbart som en god idé: vi vil jo gerne have flere perspektiver på den sag, vi selv er i tvivl om. Og vi er jo også opdraget med, at det er godt at snakke om tingene. Så vi tager den problematik, vi har i hovedet – holder den frem foran os selv og vores ven/søster/psykolog – endevender den og eksaminerer den på kryds og tværs – og når vi er færdige, starter vi forfra. For vi er panisk bange for at overse noget.

Overtænknings-ritualet går altså fra at foregå inde i vores egne hoveder til et ritual, der involverer interaktionen med et andet menneske. Ligesom vi kan tænke og tænke og tænke over det samme igen og igen, på nye måder, i cirkler og i nedadgående spiraler — kan vi tale og tale og tale om det samme igen og igen, på nye måder, i cirkler og i nedadgående spiraler til vores ven/søster/psykolog.

Jeg kalder det at over-tale. Og det er en overset tvangshandling, som både pårørende og den OCD-ramte selv skal være opmærksomme på.


Tegn på, at du over-taler som en del af din OCD:

  • Du fortæller flere venner om en bekymring, du har, men selvom de bekræfter og forsikrer dig, gør det dig ikke bedre tilpas.
  • Efter en snak om dine bekymringer føler du, at du har været for selvudleverende og delt mere, end du egentlig havde lyst til.
  • Efter en snak om dine bekymringer føler du dig mere anspændt, måske oppe at køre og med tendens til kort lunte.
  • Din psykolog roser dig for at være åben omkring dine tanker og følelser, men du føler ikke, at du kommer nogen vegne.
  • Du føler ikke det store følelsesmæssige besvær ved at tale om dine inderste tanker, og foretrækker måske at fortælle om dem på en systematisk og opremsende måde.

Hvad kan du gøre ved det?

OCD holdes ved lige hver gang, du udfører dine rituelle tvangshandlinger. Da både det at overtænke og over-tale er tvangshandlinger, er det vigtigt, du ikke går med på dem, da det kun vil gøre din OCD værre. Det er virkelig tricky, da mange psykologer ikke er skarpe på at skelne mellem almindelig tale og tvangstale fra de klienter, der over-taler som led i deres OCD. Jeg har stærk mistanke om, at mange psykologer faktisk slet ikke aner, at over-tale hos OCD-patienter kan forekomme. Personligt har jeg gået hos 7 forskellige psykologer gennem tiden, og det er først hos min nuværende – en psykolog med speciale i OCD – at jeg er blevet taget i over-talings-ritualet og har formået at behandle min over-taling som et OCD-symptom. Det skræmmer mig, at 6 psykologer før dette indirekte har bidraget til. at min OCD er blevet forværret – for det bliver den, hvis både behandler og klient leger med på dens præmisser.


Mine råd mod over-taling som tvangshandling:

  • Lær din OCD at kende
    Når du vender en bekymring med en person, der står dig nær, så vær opmærksom på, om du mærker nogle af de OCD-symptomer, der normalt følger med udførelsen af dine ritualer. Føler du, at du ikke ville kunne stoppe talestrømmen, hvis du ville – ligesom når du vasker hænder eller gør rent, eller ligger i din seng og grubler? Er det OCD’en eller dig selv, der vælger dine ord? Bliver du mere og mere nervøs, overspændt? Bliver du utålmodig og diskussionslysten, hvis den person, du sidder overfor, prøver at trække samtalen et andet sted hen? Har du brug for, at personen bekræfter dig – men bliver alligevel usikker, når han/hun gør?
  • Eksponering
    Når du har identificeret de situationer, hvor du over-taler, skal du aktivt udsætte dig selv for situationerne og lade være med at udføre over-talingen. Det betyder, at du ikke skal diskutere enhver lille tvivl, du roder med inde i hovedet, med dine venner eller familie. Du kan selvfølgelig godt fortælle dem, at du kæmper med din OCD og en specifik tvangshandling, og at den er røvirriterende, men giv den ikke mere magt end det.
  • Overvej om din psykolog er dygtig nok
    Du ville ikke gå til din praktiserende læge med en kompliceret tarmsygdom, så hvorfor vælge en alment praktiserende psykolog til at behandle den specialist-opgave, som OCD er? Der findes psykologer, der specifikt arbejder med OCD-patienter og er fuldstændig skarpe på, hvordan din OCD-hjerne fungerer. Hvis du vælger sådan én, mindsker du risikoen for, at behandlingen ikke hjælper, samt at psykologen overser symptomer, der er relateret til sygdommen og skal behandles derefter.
  • Arbejd med dit selvværd
    Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort. Men et bedre selvværd gør, at det bliver lettere at bestemme over sin OCD og sige fra over for de tvangshandlinger, den forlanger. Hvis du stoler mere på de beslutninger, du selv tager, behøver du ikke i samme grad at involvere andre i processen, hvori de tages, og dermed kan problemet med over-taling mindskes.

Til sidst skal det som altid siges, at jeg ikke er psykolog. Rådene i dette blogindlæg kommer derfor ikke fra en ekspert, men fra en fellow OCD-ramt til andre OCD-ramte i håbet om, at mine erfaringer med sygdommen kan hjælpe jer.

Kærlighed//rodehodet

One thought on “Overtænker du? Så pas på, du ikke også over-taler!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *