Sygt god hårdag!

Mit hår sad mega godt i går. Det lykkedes mig endda at få et billede af det mellem to kæmpe tudeture.

Jeg græd cirka lige så mange gange, som jeg brækkede mig i går. Vågnede med smerter i brystet og følte, at alting stod og hoppede omkring mig. Derfra gik det ned ad bakke.

I sådan en situation kan jeg aldrig finde ud af, om jeg skal tage det alvorligt. Det gør det ekstra kompliceret, når jeg lider af sygdomsangst oveni. Det eneste, jeg ved, er, at jeg skal lade være med at gå på google.

Så jeg gik på google. Fandt ud af, at jeg højst sandsynligt havde svangerskabsforgiftning, og at mit barn, jeg eller begge var minutter fra at dø. Af det udledte jeg, at jeg hellere måtte ringe til fødeafdelingen, bare for at være på den sikre side. Kom ned og blev tjekket, fik at vide, jeg havde anæmi og var dehydreret. Baby var i live, til min store forundring. Fik udskrevet noget medicin. Bagefter tog jeg hjem og spiste jordbæris.

Meget dramatisk, mest i mit eget hoved og på google. Men sådan er det med hypokondrien. Den er ofte langt værre at stå igennem end det, jeg ellers går og fejler.

Svimmelheden uændret i dag, stadig kvalme, spiser stadig jordbæris.

Men mit hår er fedtet og ligner lort.

Guess nothing lasts forever.

Be the first to reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *