8 ting, som ingen havde forberedt mig på ville ske, når jeg blev gravid

Nogle ting her i livet kan man forberede sig på. Graviditet er ikke en af dem.

Jo, jeg vidste selvfølgelig godt, at jeg ville tage på, at jeg nok ville kaste op (lol, goddag hyperemesis), og at jeg ikke ville få menstruation i 9 måneder. Der er faktisk overraskende lidt information om, hvordan det er at være gravid, frem til man bliver det – fokus i vores samfund er mest på, hvordan man undgår det.

Men jeg tror nu heller ikke, information havde kunnet forberede mig på det hele. Der er visse oplevelser, man selv skal gå igennem for at lære mere om sig selv. Dem har jeg samlet en liste af herunder.

1. Jeg er blevet en gåsemor

Har du nogensinde været i Utterslev Mose ved påsketid? Der er fyldt med små, nuttede gæslinger – og deres fucking uhyggelige forældre, der står klar til at dræbe dig, hvis du så meget som overvejer at nærme dig deres afkom.

Sådan en mor opdagede jeg, at jeg kunne være. Det skete i november. På dette tidspunkt var min datter kun et fem uger gammelt ebryon, men det spillede ingen rolle. Jeg var åbenbart allerede blevet mor.

Lidt forhistorie: Jeg er jo desværre vokset op med en far, der er alvorligt psykisk syg. Da han aldrig har erkendt sin sygdom, er han upålidelig, og nogle gange ligefrem farlig at omgås. Af denne årsag valgte jeg at cutte kontakten til ham for nogle år siden. Desværre har han ikke respekteret dette, så jeg er siden da flyttet og har fået beskyttet adresse. Mit telefonnummer er dog stadig tilgængeligt på nettet, og hen over november-december kontaktede han mig flere gange på SMS, telefonsvarer og fra falske profiler på Facebook, tydeligt psykotisk.

Normalt ville jeg føle et ordentligt miskmask af følelser: skyld, dårlig samvittighed, tristhed over hans situation.

Det var der ikke noget af denne gang. Jeg tænkte: hvis han nogensinde viser sig her — ja, så ender jeg sgu nok i spjældet.

Jeg kan desværre ikke gå tilbage i tiden og hjælpe det barn, jeg var, som aldrig skulle have været budt de her ting. Men jeg kan sørge for, det ikke fortsætter, og at min datter i hvert fald aldrig skal bydes noget lignende.

Ingen hjalp mig dengang. Men jeg hjælper min datter nu. Med svømmehudsspark og fråde om næbbet, hvis det bliver nødvendigt!

Og det er egentlig ret rart at gøre den opdagelse om sig selv. Jeg tror godt, jeg kan leve med at være en gåsemor.

2. Murphys lov hersker

Havde du et lille problem med dit helbred før? En lille skævhed i ryggen? Eksem? En bums eller to på hagen?

Så kan du godt gange det med 10 nu.

Når du er gravid, går alle dine fysiske ressourcer til at holde baby i live. Dette gælder også dit immunsystem. Så hvis det kæmpede med at holde alle småskavankerne i skak før, har det givet op nu.

Det betyder, at alt, der kan gå galt, vil gå galt. Din pande, der altid har været lidt tør om vinteren, er nu et vulkankrater efter et skæludbrud, som har dækket hele dit ansigt med et lag af hvidgrå aske. Du får bumser steder, hvor du ikke troede, at bumser kunne trives. Og har du forsømt core-træningen lidt før graviditeten, så er der ingen kære mor, når dine bækkenled begynder at gummificere sig, og dine organer bytter plads, og du begynder at overveje, om din nyindkøbte barnevogn mon kan bruges som rollator.

3. Jeg kan stadig bedre lide hundehvalpe

Babyer har aldrig rigtig sagt mig noget. Dermed forstået: At se på en baby har aldrig frembragt “nuuurh”-følelser i mit mellemgulv.

Jeg har for nyligt fundet ud af, at det ikke er normalt. Andre mennesker har det åbenbart med babyer, som jeg har det med bittesmå fluffy-wuffy killinger og hvalpe, æselbabyer og gule kyllinger. Jeg må ærligt indrømme, at selv krybdyr-babyer tiltaler mig mere (men okay, hvor cute er sådan én baby-caiman-miniature-krokodille ikke også lige?).

Jeg havde nok forventet, at moderinstinktet ville have indfundet sig på nuværende tidspunkt i min graviditet, og jeg har da også været bekymret over, at jeg stadig hopper over babyvideoerne på reddits aww-forum (medmindre babyen interagerer med en golden retriever). Her hjælper det at tale med min mand. Han har det nemlig helt på samme måde. Men han tænker slet ikke over det, for han ved, det vil være anderledes, når han står med sin egen datter.Og det ved jeg jo også godt, hvis jeg sætter mine bekymringer til side – så det prøver jeg på.

4. Jeg har fået bekræftet, at jeg er total baby-noob

Voksipose? Er det sådan én, man opbevarer trylledej i? Og hvorfor er en ammepude formet som en boomerang? Jeg er slet ikke nede med baby-lingoen. Det eneste, jeg ved med sikkerhed, er: At der findes en religion, der sværger til vikler og slynger. At barnevognen fra Emmaljunga er, hvad D&G-toppen var for de populære piger dengang i 7.  Samt at barnet kun overlever, hvis det opbevares i en babynest. Resten er lektie til før fødslen af min datter. Heldigvis har Sundhedsstyelsen lavet en manual, og hvis jeg mangler svar på noget, står det store vide interweb altid klar til at forvirre.

5. Pludselig tager lægerne mit afføringsmønster meget alvorligt

Kender du det med at gå til lægen, og han/hun bare er herre-engageret, når du fortæller om din hovedpine, eller at du har luft i maven, eller du måske går rundt og er lidt svimmel?

Nej?

Det gjorde jeg heller ikke, før jeg blev gravid. Men nu er lægerne blevet så proaktive, at de slet ikke er til at kende. “Er du ikke lidt bleg? Vi sender dig lige ned til nogle blodprøver” og “Vi skal vist lige have kigget nærmere på din tarm” er pludselig blevet helt normal adfærd i konsultationen.  Jeg har fået kastet to henvisninger i nakken og er blevet booket ind til 2 ekstraundersøgelser blot ved at møde op til rutinetjek. Har sagt til min baby i maven, at hun skal være glad for de rettigheder, hun har som patient lige nu. De holder nemlig ikke evigt.

6. Min mand er blevet handy

En dag kom Jan ind i stuen og proklamerede, at det var tid for ham at køre i Silvan og købe et 3 mm-murbor. Jeg blev selvfølgelig en smule forskrækket og tænkte: “Hvem er du, fremmede?” Senere fandt jeg ud af, at han havde taget et kort håndværkerkursus i bedste kontordrenge-stil: på google. Han har nu samlet et helt babyværelse, malet, hængt hylder op med de rigtige skruer og rawplugs. Jeg er dybt imponeret. Da jeg i sin tid ægtede Jan, var det med den på, at jeg nok aldrig ville få ham at se i blå overalls og med slagbor, klar til at bygge huset om. Nu er jeg ikke længere så sikker.

7. Min mor er blevet skruk

Apropros hvordan min graviditet vender op og ned på folk omkring mig, så har min mor opført sig sært, siden jeg fortalte hende den store nyhed. Hun gik straks i shoppingmode i helsekostforretningen og købte en masse sunde sutter, samt sunde smoothies til mig, nu hvor jeg, pga. kvalme, “måske ikke havde overskud til at presse juicer selv” (jeg presser normalt ikke så mange juicer i hverdagen, at det gør noget). Det er ret sødt. Der var masser af julegaver til baby, mange opringninger om, hvor meget hun glæder sig til at møde sit barnebarn, og at hun og min svigermor er begyndt at kalde hinanden farmor og mormor. Min mor er ellers ikke voldsomt begejstret for børn, så det er ret hyggeligt, at denne graviditet får hende til at vise nye sider af sig selv og giver os mulighed for at komme tættere på hinanden.

8. Min hund er blevet asocial

Hvor de andre i familien har overrasket mig positivt, er Moller blevet fornærmet. Hun føler allerede, at hendes plads som mors kæledægge er blevet overtaget – og det er den også, helt fysisk! Hun plejede at ligge hos mig i sengen om morgenen, rullet sammen ved min mave. Nu gider hun ikke, fordi Annika sparker hende i hovedet. Jeg synes godt, hun kunne være mere overbærende over for sin lillesøster. Til gengæld ville hun gerne give lillesøsters vugge et testdrive den anden morgen.. Vågnede til en meget mærkelig lyd og dette syn:

Har I opdaget noget om jer selv, efter I blev gravide? Så hører jeg meget gerne jeres historie i kommentarerne 🙂

Be the first to reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *