Føler du dig som et dårligt menneske?

Jeg fik et simpelt råd engang:

“Hvis du går og føler dig som et dårligt menneske, så tænk over, om der er nogen i dit liv, der aktivt forsøger at få dig til at føle sådan.”

Denne ‘nogen’ var, i mit tilfælde, ret nem at finde frem til. Jeg havde kort forinden modtaget et brev fra en person, der skrev følgende til mig:

“Det, du gør mod mig, er det værste, man kan udsætte et andet menneske for.”

Rimelig klokkeklart, hvor følelsen af at være et dårligt menneske så stammer fra.

Jeg vil ikke gå i detaljer; blot fortælle, at personen var min biologiske far, og det, jeg havde gjort, var at frabede mig, at han tog kontakt. Dette er relevante oplysninger, for nu skal det handle lidt om den magt, vores forældre har over os – og hvordan man bryder fri.

Udtalelser som ovenstående, der kommer fra forældre og andre familiemedlemmer, kan ramme hårdt og fremkalde følelser af skyld, skam og dårlig samvittighed – ganske som det er intentionen fra afsenderens side.

Har du oplevet, at en af dine forældre – eller måske dem begge to – har guilt-trippet dig på denne måde? Så vær opmærksom på følgende:

  1. Det er nok ikke første gang og
  2. de andre gange gav pote, siden de prøver igen.

Forældre former deres børn. Sådan er det, og sådan skal det være. Men ikke alle forældre er lige vellykkede mennesker, og hvis din far eller mor har narcissistiske og/eller egoistiske træk, ikke selv er formået at blive “rigtig voksen” eller på anden måde er dårligt socialiseret – så er denne opførsel højst sandsynligt gået ud over dig, helt fra du var lille.

Dine følelser af skyld, skam, dårlig samvittighed og selvlede kan altså være blevet etableret tidligt. Denne viden er selvfølgelig ret træls at have – men den er også en kæmpe styrke, for nu er du i stand til at se, at din syn på dig selv (og jeg tillader mig at skrive det i caps lock): IKKE REPRÆSENTERER SANDHEDEN.

Hvorfor har dine forældres udtalelser så denne magt over dig?

Mit bud er, at der i samfundet er en konsensus om, at man skal respektere og ære sine forældre. Det er for så vidt fint nok; hvis altså ikke det gav enkelte skodforældre free pass til at opføre sig som idioter over for deres børn.

Med ovenstående konsensus følger, at man som barn gerne vil være loyal over for mor og far. Man vil gerne være ‘en god datter’ eller ‘en god søn’.

Sådan havde jeg det i hvert fald selv i mange år, indtil en fornuftig psykolog spurgte mig:

“Går din far så også ligeså meget op i at være ‘en god far’?”

Jeg synes, at du skal spørge dig selv om det samme, hvis du føler dig guilt-trippet af en af/begge dine forældre.

Og til spørgsmålet om, hvordan du bryder fri?

Svaret er det samme, som jeg altid taler for: Viden og fornuft.

Du ved nu, hvor dine følelser stammer fra. De baserer sig på tanker om dig selv, der ikke er sande, men indgydet af din mor og/eller far, sandsynligvis fra du var barn. Du ved nu også, at din mor eller far kan finde på at sige alt muligt bras for at beskytte sig selv, uden at tænke over, hvordan det påvirker dig. Måske har du fundet ud af, at det altid har været sådan i jeres familie – selv da du var barn, og var den, der havde brug for beskyttelse.

Tænk på den magt, dine forældre har haft (og har) over dit liv, dine tanker, dine følelser. Tænk så på, hvor fejlbarlige de er. Og vid, at du er et voksent menneske nu. Du er ikke længere underlagt deres take på verden.

Så vil du se, at de ikke længere kan gøre dig noget — så snart du kan se dem for, hvad de er.

Hvad ser du?
// Rodehodet

Be the first to reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *